Filmpaletten - en filmklub med noget på hjerte
Velkommen til filmpaletten
Hvem er vi?
I 2005 blev foreningen Filmpaletten dannet af en række engagerede Herlevborgere. Interessen var stor, og i foreningens første sæson talte foreningen 74 medlemmer. I dag tæller vi over 150 medlemmer. Filmpalettens succes viser, at der er publikum til en filmklub i Herlev, der viser smallere film med stor international bredde.
Filmpalettens formål er at udbrede kendskabet til filmen som kommunikationsmiddel og som kunstart. Hvert år sammensætter bestyrelsen et program af håndplukkede, anmelderroste kvalitetsfilm, som har vundet international anerkendelse for deres kunstneriske kvaliteter. Syv film, der alle har noget på hjerte; til både glæde, eftertænksomhed og refleksion. For det er det, det hele handler om i Filmpaletten. At se nogle dejlige film i hyggelige rammer.
Filmpalettens program består af 7 + 1 film, der vises i Herlev Teaterbio.
Filmpaletten fungerer nonkommercielt. Vi er en forening med bestyrelse, vedtægter og årlig generalforsamling.
Filmpaletten er medlem af landsorganisationen Sammenslutningen af Danske Filmklubber (SDF).
Følg os på Facebook
Læs om arrangementer, aktuelle og tidligere film og følg med i seneste nyt.
TEGNING AF MEDLEMSKAB
Årligt medlemskab 300 kr. Der opkræves desuden et mindre ekspeditionsgebyr.
Der kan kun tegnes og købes 1 medlemskab pr. booking.
Film og hygge
Vi viser 7 +1 film på en sæson og inviterer til arrangementer og middag flere gange årligt.