Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Wild rose

7. december 2021 Kl. 17:00 - 18:45

Scanbox

 

England, USA og Canada 2018
Instr. og manus: Tom Harper og Nicole Taylor
Medv.: Jessie Buckley, Julie Water og James Harkness
Længde: 100 min.

Den 23-årlige Rose-Lyn fra Glasgow har tatoveret “tre akkorder og sandheden” på armen. Det er essensen af country-musikken, og det er faktisk det eneste, der betyder noget i Rose-Lyns liv. Selvom hun har to børn, som hun ikke magter at tage sig af, og lige er kommet ud af fængslet med fodlænke, er drømmen om at komme til countrymusikkens arnested Nashville helt intakt. Jessie Buckley spiller fremragende den hårdtprøvede mor, der både kan synge og charmere. Selvom hun i filmen er umulig, impulsiv og ofte ganske utilregnelig, kan man ikke lade være med at holde af hende, når man følger hendes vej mod drømmen i Nashville. Filmen er både en feel-good film men også en klasseskildring. Den er dog også en historie om en kvinde, der på trods alligevel bliver voksen og til sidst tager ansvar. Vi lover, at også countryskeptikere vil blive revet med af Jessie Buckleys pragtpræstation, som hun modtog en BAFTA-nominering for.