Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tabte Illusioner

3. januar 2023 Kl. 17:00 - 19:45

Foto: Filmbazar

Tabte illusioner
Frankrig og Belgien 2021
Instr. og manus: Xavier Giannoli og Jacques Fieschi
Medv.: Benjamin Voisin, Cécille de France, Vincent Lacoste, Xavier Dolan, Gérard Depardieu
Længde: 149 min

Filmen foregår i det 19. århundredes Frankrig. Den er baseret på Honoré Balzas roman af samme navn, som blev udgivet mellem 1837 og 1843 og handler om den unge digter Lucien, der rejser til Paris for at prøve lykken og forfølge kærligheden.
Lucien arbejder på sin families trykkeri på landet men har store drømme og ambitioner for sin fremtid. Da hans velhavende elsker fra hjembyen sætter kurs mod den franske hovedstad, griber han chancen og følger med. Paris viser sig dog at være en omvæltning, og da den unge digter bliver overladt til sig selv, finder han vejen ind bag kulissen i det litterære og kulturelle miljø. Her møder Lucien en verden, hvor profit og politik står forrest, og hvor alt kan købes eller sælges – både succes, magt, følelser og i sidste ende ham selv. Filmen er en underholdende skildring af en splittet historisk periode og af en ung idealist og hans fald. Filmen blev belønnet med syv César priser, der er Frankrigs svar på Oscar uddelingen.

Filmen varer 149 min. Der kan tilkøbes baguettes m./landskinke-brie  eller m./brie, der kan nydes inden filmen. Pris 50kr. inkl. vin/vand. Bestilles senest 27/12 kl.23:00  her.