Indlæser Begivenheder

En hvid, hvid dag

3 november Kl. 15:30 - 17:20

Island, Danmark og Sverige 2019

Instr. og manus: Hlynur Palmason

Medv.: Ingvar Sigurdsson, Ida Mekkin Hlynsdottir og Hilmir Snær Gudnason

Længde: 109 min.

 

Indledningsvis ser vi en ensom bil køre ad snoede kystveje i det tågede islandske landskab. Så bryder den igennem et autoværn og forsvinder ud i intet. Den kvindelige fører omkommer. Hendes efterladte ægtefælle, politimanden Ingimundur, vil ikke tale om sit tab, sætter sit indre liv på stand-by og kaster sig i stedet over et husprojekt, mens han knytter stærke bånd til barnebarnet Salka. Men under oprydningen i hustruens efterladenskaber opdager politimanden, at hun har været ham utro. Han søger hjælp hos en psykolog, men må nøjes med at skype med ham, og der bliver gået hårdt til Ingimundur. “Du har ikke selvmedlidenhed nok” får han at vide. Portrættet af den fåmælte enkemand, der mærker raseriet tage til, er meget overraskende, vedkommende og bæredygtigt. Man kan kalde filmen for en traume-krimi med et fint samspil mellem kunstnerisk udtryk og engageret fortælling.