Indlæser Begivenheder
Foto: SF-Film

Virgin Mountain

2. april 2019 Kl. 17:00 - 19:30

Filmen vises efter Filmpalettens ordinære generalforsamling!

Island, Danmark 2015
Instr. og manus: Dagur Kári
Medv.: Gunnar Jönsson, Ilmur Kristjansdottir, Sigurjön Kjartasson
Længde: 94 min.

Hovedpersonen Fusi lever er ret sølle og begrænset liv; endnu hjemmeboende hos sin mor, trods at han er omkring 30 år, tung og lidt klodset, og har svært ved at skabe kontakter – og som filmens titel siger, uden seksuel debut – og han er stor som et bjerg. Filmen følger hans udvikling efter at han tilfældigt møder en sød kvinde, der dog også har sit at slås med. Den er et portræt af en type, der ellers
altid er en biperson, men her en hovedperson, der viser sine skjulte kvaliteter. Midt i den islandske hverdagsrealisme kommer man til at holde af ham som den grimme ælling, der til sidst får lov at lette. Et beskedent soundtrack bestående af molakkorder på en guitar føjer til filmens melankolske stemning. Det er den danskislandske in-struktør og manuskriptforfatter Dagur Kári, der nænsomt portræt-terer Fusi, der spilles af Gunnar Jónsson, der i Island er mest kendt som komiker.